Hjemmesiden er under forandring.
Det vigtigste er stadig mennesker.
Faaborg Webhus arbejder med web, digital kommunikation og den udvikling, der ændrer måden virksomheder og organisationer bliver fundet, forstået og giver mennesker svar.
Mennesker før maskiner. Få styr på det basale website. AI som værktøj – ikke som buzzword.
Faaborg Webhus drives af Michael Jørgensen, der har arbejdet professionelt med web i mere end 25 år.
Skal du bruge en hjemmeside? Webbygger.dk

Det vigtigste skal virke.
Jeg har været med på nettet længe nok til at opleve mange teknologier, trends og buzzwords komme og gå.
Det har lært mig én ting:
Start med det grundlæggende.
En hjemmeside skal være hurtig, forståelig og nem at bruge. Den skal fungere på mobilen. Indholdet skal svare på de spørgsmål, mennesker faktisk har. Og det skal være tydeligt, hvad de kan gøre bagefter.
Jeg kalder det Brilliant Basics - det basale website.
Først når fundamentet er i orden, giver det mening at tale om AI, personalisering, automatisering og alt det nye.
Mennesker før maskiner.
Jeg bruger AI aktivt og tror, at teknologien kommer til at ændre nettet fundamentalt.
Men jeg tror ikke på AI alene.
Teknologien kan analysere, finde mønstre, skabe, strukturere og gøre os langt mere effektive. Men mennesker skal stadig forstå mennesker, træffe valg og tage ansvar.
For mig ligger den interessante udvikling i kombinationen:
Menneskelig erfaring og dømmekraft + teknologiens muligheder.
Ikke mennesker eller maskiner.
Fra “fik vi besøget?”
til “fik de svaret – fra os?”
I mange år har vi målt hjemmesidens succes på trafik.
Hvor mange kom ind? Hvor kom de fra? Hvad klikkede de på?
Det er stadig relevant. Men Google og især AI er ved at ændre spillereglerne.
Flere mennesker vil få svar på deres spørgsmål uden nødvendigvis først at besøge vores hjemmeside.
Derfor skal vi begynde at stille et nyt spørgsmål:
Fik de det rigtige svar – og kom svaret fra os?
Det betyder ikke, at hjemmesiden bliver mindre vigtig.
Tværtimod.
Virksomhedens eller organisationens website kan udvikle sig fra primært at være en samling sider til også at være et troværdigt digitalt vidensgrundlag, som mennesker, søgemaskiner og AI kan hente svar fra.
Det kræver, at vi begynder at tænke anderledes om indhold, struktur og om selve hjemmesidens rolle.

25+ år med web – og stadig nysgerrig.
Jeg hedder Michael Jørgensen og har arbejdet professionelt med web og digital kommunikation i mere end 25 år.
I dag er jeg webansvarlig i Gældsstyrelsen med ansvar for et website med mere end 1,2 millioner besøg om året.
En væsentlig del af mit arbejde handler om at gøre komplekst fagligt og juridisk stof tilgængeligt, forståeligt og anvendeligt for almindelige mennesker og ikke mindst AI – og hjælpe dem videre til det, de skal gøre.
Tidligere har jeg blandt andet arbejdet med digitale løsninger for TEMPUR, Kverneland og Danfoss.
Hos Kverneland Group arbejdede jeg på tværs af koncernens onlinekanaler og med omkring 70 virksomheds- og brandwebsites.
Hvad andre siger
“Michael har stået for koordineringen og supporten af alle Kverneland Groups online kanaler. Vi vil gerne takke Michael for hans loyalitet og dedikation og for det store arbejde, han har udført med at tage sig af Kverneland Groups overordnede online tilstedeværelse. Med at passe 70 virksomheds- og brandwebsites og deres ydeevne. Og den professionelle støtte og support til alle marketingkolleger.”

“Jeg havde fornøjelsen af at arbejde sammen med Michael. Han er en af de kolleger, der påtager sig opgaverne og finder den gode kreative løsning på problemerne. Han er en holdspiller, der deler sine gode ideer og erfaringer generøst for at bygge nye koncepter og hjælpe andre med at planlægge deres. Altid smilende, tålmodig og på udkig efter fælles fodslag. Uanset hvordan situationen er, vil han være den, der spreder ro og stille og roligt får arbejdet gjort.”

websites jeg har arbejdet med




Websites og digitale løsninger gennem mere end 25 år.
DIGITAL rådgivning
Når der er brug for et blik udefra.
Jeg påtager mig enkelte rådgivningsopgaver for virksomheder, ledelser og bestyrelser, hvor min erfaring med web, digital kommunikation og AI kan gøre en konkret forskel.
Det kan eksempelvis være, når I skal finde retningen for jeres website, forstå hvad AI betyder for jeres digitale tilstedeværelse eller beslutte, hvordan jeres viden og indhold skal fungere i en verden, hvor kunden ikke altid kommer ind på hjemmesiden først.
Jeg kan blandt andet bidrage med webstrategi, AI og web, indholdsstruktur, organisering omkring web og sparring om udviklingen af jeres digitale tilstedeværelse.
Ingen AI for AI’s skyld. Ingen 80 siders strategi, der ender i en skuffe.
Målet er at gøre komplekse muligheder forståelige og omsætte dem til noget, I faktisk kan handle på.
Skal du bruge en hjemmeside?
Så skal du sandsynligvis ikke starte med strategirådgivning.
Faaborg Webhus står bag Webbygger – en løsning til mindre virksomheder, der vil have en professionel hjemmeside uden selv at skulle være eksperter i web.
Her handler det om det konkrete:
Bliv fundet → Bliv forstået → Giv dem svaret.
